Grundforløb 2

Grundforløb 2 er for dig, der har gennemført Grundforløb 1 eller for dig, der afsluttede folkeskolen mere end 14 måneder før uddannelsesstart.

Grundforløb 2 er starten på uddannelsen til social- og sundhedshjælper, Social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent.

På Grundforløb 2 kommer du til at arbejde med fag, der er specialiseret imod din hoveduddannelse. Vil du gerne arbejde med mennesker og gøre en forskel for
andre, så er dette vejen for dig.


 

  • UDDANNELSESSTART OG ANSØGNINGSFRIST GRUNDFORLØB 2

    Uddannelsesstart og ansøgningsfrist

    SSH og SSA

    Vi starter nye hold på Grundforløb 2 SSH og Grundforløb 2 SSA 18. januar 2018 i Fredericia, Kolding, Vejle og Horsens. Du kan søge optag frem til 18. januar 2018.

    For yderligere information, kontakt en af skolens uddannelsesvejledere.

  • ADGANGSKRAV GRUNDFORLØB 2

    Adgangskrav

    Du kan søge ind på Grundforløb 2, hvis du har afsluttet 9. eller 10. klasse for mere end et år siden, eller hvis du har gennemført Grundforløb 1. Du kan starte på et Grundforløb 2 tre gange.

    Mindst 02 i både dansk og matematik

    Du skal have et karaktergennemsnit på mindst 02 i både dansk og matematik fra 9. eller 10. klasse eller en anden ungdomsuddannelse (f.eks gymnasiet). Hvis du ikke har det, kan du komme til optagelsesprøve.  

  • SÅDAN SØGER DU IND PÅ GRUNDFORLØB 2

    Sådan søger du ind du ind på Grundforløb 2

    Du skal søge ind på Grundforløb 2 via optagelse.dk  

    Er du i gang med en anden uddannelse, når du søger, skal du logge ind på optagelse.dk med dit Unilogin. Dine forældre skal underskrive med deres Nem-Id, hvis du er under 18 år. Er du ikke i gang med en uddannelse, når du søger ind på Grundforløb 2, skal du logge ind på optagelse.dk med dit Nem ID.

    Husk at have alle din eksamensbeviser og udtalelser fra jobs klar, når du søger.

    Når du har gennemført Grundforløb 2 kan du søge ind på et hovedforløb.  

  • ER DU OVER 25 ÅR?

    Er du over 25 år?

    Skal du tage uddannelsen som voksenuddannelse - EUV. 

    Skolens uddannelsesvejledere laver en realkompetencevurdering af alle ansøgere over 25 år. Den foretages på baggrund af din ansøgning til Grundforløb 2

     HAR DU SPØRGSMÅL ER DU VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE EN AF SKOLENS VEJLEDERE 

  • ØKONOMI

    Du får SU under grundforløbet, hvis du er over 18 år. SU kan søges en måned før uddannelsesstart og først, når du har fået besked om, at du er optaget på grundforløbet.

    SÅDAN SØGER DU SU

    Du søger SU i minSU på www.su.dk. For at få adgang til minSU skal du bruge en NEM-id, som du kan bestille på su.dk. Bestil den i god tid. På den måde er du sikker på, at du kan få din SU til tiden.

    SU-satsen afhænger af din alder og hvor du bor.

  • UNGDOMSKORT

    Som elev på grundforløbet kan du, hvis du mellem 16 og 19 år eller er SU-berettiget, søge om ungdomskort til transport.

    Læs mere på www.ungdomskort.dk.

  • SKOLEDAGEN

    En typisk skoledag starter kl. 8.15 og slutter kl. 15.00.

    Hvornår du skal møde, vil stå på dit skema. Der er i gennemsnit 33-34 lektioner om ugen.

    Arbejdsformen i skoledagen veksler mellem klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde. Vi bruger digitale medier, hvor det er relevant.

    Motion og bevægelse er en del af din hverdag på skolen.

  • SPØRG DIN UDDANNELSEVEJLEDER

    På Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har vi forskellige tilbud om støtte og hjælp under uddannelse. Du kan her se en kort beskrivelse af de forskellige former for støtte og hjælp, vi kan tilbyde dig. Du er også altid velkommen til at kontakte en uddannelsesvejleder for at høre mere om de forskellige tilbud. 

    Uddannelsesvejledere

    Skolens uddannelsesvejledere kan vejlede dig, før du begynder på én af uddannelserne og under dit uddannelsesforløb.

    Uddannelsesvejlederne kan for eksempel hjælpe dig med at lægge en uddannelsesplan og svare på spørgsmål om videre uddannelse. De kan også vejlede dig om, hvilke faglige og personlige kompetencer, der er vigtige for dig for at kunne gennemføre uddannelserne.

    Du er altid velkommen til at kontakte en uddannelsesvejleder ved behov for hjælp eller støtte under uddannelsen. Sammen kan I lægge en plan, så du kommer godt igennem din uddannelse.

    Se uddannelsesvejledernes kontaktdata til højre på siden.

  • SPØRG DIN KONTAKTLÆRER

    Kontaktlærer

    Som elev på Social- og Sundhedsskolen får du tilknyttet en kontaktlærer under uddannelsen. Sammen med din kontaktlærer udarbejder du din individuelle uddannelsesplan for at skabe et overblik over din faglige og personlige udvikling.

    Du kan også tale med din kontaktlærer om de udfordringer, du møder undervejs i uddannelsen. Du får tildelt en kontaktlærer ca. 14 dage inde i dit uddannelsesforløb.

     

  • BRUG FOR EN LÆSEVEJLEDER?

    Brug for en læsevejleder ?

    Har du problemer med at læse eller skrive? Er du ordblind eller langsom læser?  Har du svært ved at overskue og forstå en tekst, du skal læse? Har du svært ved at skrive de opgaver, du bliver stillet?

    Det kan læsevejlederne på Social- og Sundhedsskolen hjælpe dig med.

    Læsevejlederne kan også hjælpe dig med:

    • Hjælpemidler til oplæsning
    • Hjælpemidler til at skrive og stave
    • Teknikker til at forbedre din læseforståelse
    • Studieteknik
    • Lydbøger

    Kontakt en uddannelsesvejleder for at høre mere.

     

Kontakt

Uddannelsesvejleder GF 1 & GF2 Vejle. SSH Horsens
Anette Risum
+45 79 211 226 +45 21 486 288
Uddannelsesvejleder GF 1 & GF2 Fredericia og Kolding
Helle Mølgaard Nielsen
+45 79 211 312 +45 40 242 202
Uddannelsesvejleder GF1 & GF2 og SSA Horsens
Stinne Sørensen
+45 79 211 253 +45 40 242 203
Uddannelsesvejleder SSH, SSA, PAU i Vejle, SSH Fredericia samt GF2 Fredericia og Vejle
Ulla Sundgaard Reimer
+45 79 211 331 +45 29 128 038
SPS-koordinator
Marlene Troldtoft
+45 79 211 246 +45 28 55 21 65