Skole mod mobning - Handleplan for håndtering af mobning
Hvis skolen konstaterer et problem omkring mobning, vil skolen hurtigst muligt reagere på sagen for stoppe mobningen.
For straks at stoppe mobningen iværksættes en eller flere midlertidige foranstaltninger eks. i forhold til: Hvem mobber hvem? Hvordan foregår mobningen?
Hvor foregår mobningen? Hvad handler mobningen om? Er der vidner til mobningen? Skal der sættes ind med sanktioner?
Så hurtigt som muligt, dog inden fem skoledage, drøftes sagen med de involverede parter – herunder forældre til elever under 18 år.
Inden for ti skoledage har skolen udarbejdet en handleplan, der indeholder:
Kortlægning af mobningen
Tiltag for at afklare mobningens fulde omfang – er der yderligere ofre og mobbere
Tiltag for at beskytte ofret/ofrene eks. samtaler med kontaktlærer, uddannelsesvejleder eller psykolog
Tiltag i forhold til mobber/mobbere eks. samtaler med kontaktlærer, uddannelsesvejleder eller psykolog, evt. yderligere sanktioner
Tiltag for at afdække og forbedre den klasse- og skolekultur, som mobningen foregår i.
En tidsplan i forhold til evaluering af indsatserne.