EU til debat




Emnerne, som blev debatteret, var mange blandt andet finanskrise, ungdomsarbejdsløshed og fælles EU-standarder.

Debatten var arrangeret af Ungdommens EU og fandt sted i Social- og Sundhedsskolen Fredericia - Vejle - Horsens' afdeling i Fredericia torsdag 15. maj. Dagen før havde der været debat om EU i afdelingen i Vejle.

I Fredericia bestod debatpanelet af: Simon Lindkær fra Venstres Ungdom, der var stand-in for kandidat til EP-valget Nicolai Svejgaard Poulsen, Marc Bangert fra Liberal Alliances Ungdom, Caroline Bruun Pedersen fra Radikal Ungdom - stand-in for kandidat Christian Kjølhede - det lokale byrådsmedlem Lasse Strüwing Hansen fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom - stand-in for kandidat Lasse Quvang Rasmussen - og Jean Thierry, kandidat for Folkebevægelsen mod EU.

Emnerne, som blev debatteret, var mange fra finanskrise, ungdomsarbejdsløshed, mulighed for uddannelse på tværs af grænserne herunder mangel på praktikpladser i erhvervsuddannelserne til fælles EU-standarder for eksempelvis tilsætningsstoffer i cremer. Og holdningerne var vidt forskellige.

Mens debatten foregik, kunne eleverne via sms fortælle, hvem i debatpanelet de var mest enige med, og det blev Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, der fik flest stemmer, efterfulgt af Folkebevægelsen mod EU og Venstres Ungdom.



Gå tilbage