Farver og forår

Kunstner Helle Birkholm udstiller malerier i afdelingen i Horsens.




Helle Birkholm har malet en del år og har eksperimenteret med mange forskellige stilarter og malemåder.

Farverige malerier pryder i øjeblikket væggene på Social- og Sundhedsskolens afdeling i Horsens.

Det er Helle Birkholm, der udstiller 15 af sine akrylmalerier. Billederne vil kunne ses i marts og april.

Helle Birkholm har en uddannelse som billedkunstlærer suppleret med forskellige malekurser. Hun har malet en del år og har eksperimenteret med mange forskellige stilarter og malemåder. Hun fortæller, at udstillingen på Social- og Sundhedsskolen bærer præg af den kunstneriske udvikling, hun har gennemgået. Malerierne veksler således fra blomstermotiver, sarte portrætmalerier og til de sidste nye meget farverige naivt figurative malerier.

Helle Birkholm har udstillet en del forskellige steder og er et mangeårigt medlem af Galleri Kælderen. Hun har atelier og udstilling på Borgmestervej 63 i Horsens. Her er der åbent efter aftale. Hun maler også på bestilling.

Se mere på www.Birkholmkunst.dk 



Gå tilbage