Hård start på konkurrence

Første opgave ved DM i Skills foregik på en skærmet enhed for demente på et plejehjem.




Den første af i alt fem opgaver ved Danmarksmesterskabet foregik på en skærmet enhed for demente på et plejehjem. På scenen var fire skuespillere, som spillede tre demente beboere og en social- og sundhedshjælperelev, der lige var startet på afdelingen.

Det var en hård opgave, som Tina Christensen og Betina Tindbæk Kristensen fra Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens kom ud for, da starten i dag torsdag gik til DM i Skills i NRGi Park & Arena i Aarhus.

Den første af i alt fem opgaver ved Danmarksmesterskabet foregik på en skærmet enhed for demente på et plejehjem. På scenen var fire skuespillere, som spillede tre demente beboere og en social- og sundhedshjælperelev, der lige var startet på afdelingen.

Den ene demente beboer skulle blandt andet have dryppet øjne og skiftet forbinding på det ene ben, den anden skulle blandt andet forflyttes fra seng til kørestol, og den tredje skulle blandt andet have kigget på et sår på hovedet og have målt sit blodtryk. Så der var nok at se til for pigerne, der også skulle sørge for at inddrage social- og sundhedshjælpereleven i arbejdet.

Tina Christensen og Betina Tindbæk Kristensen havde 10 minutter til at forberede sig på opgaven, 30 minutter til at løse den og fem minutter til at reflektere over deres indsats og svare på spørgsmål. Et panel bestående af en tidtager, tre dommere og en overdommer fulgte arbejdet på scenen, ligesom mange mennesker havde fundet vej til NRGi Park & Arena for at følge med fra tilskuerpladserne.

Pigerne skal dyste mod Lisa Wagn Lund og Siw Klysner Nielsen fra Region Hovedstaden, Mette Fjeldsted og Tanja Sørensen fra Region Nordjylland, Liv Birkefeldt og Maria Katballe fra Region Midtjylland og Kristina Skou Hansen og Sabrina Holm Andersen fra Region Sjælland.

Konkurrencerne fortsætter i morgen, hvor Tina Christensen og Betina Tindbæk Kristensen skal på scenen hele to gange.



Gå tilbage