Huskekager til elever

I anledning af Alzheimerforeningens årlige huskedag blev der delt huskekager ud på Social- og Sundhedsskolen.




Gulerodskage, chokoladekage, muffins med marcipan, drømmekage og kanelsnegle.

Det kunne være svært at vælge, da tosprogs grundforløbet på 20 elever fra Social- og Sundhedsskolens afdeling i Fredercia fredag 20. september solgte kager i formiddags- og middagspausen.

Kagesalget, der foregik fra boder i aulaen og på biblioteket, var til fordel for Alzheimerforeningens årlige huskedag lørdag 21. september.

Eleverne havde brugt en hel dag på at bage for det gode formål, og kagerne, der blev solgt til en pris på fem kroner stykket, blev revet væk.

Alle pengene fra salget gik ubeskåret til Alzheimerforeningen. Det blev til 1087 kr.



Gå tilbage