Nedtælling til DM i SOSU SKILLS 2016




Torsdag formiddag går det løs i Messehal C i Fredericia, når tusindvis af mennesker samles for at deltage i DM i SKILLS - danmarksmesterskaberne for erhvervsuddannelserne. Mie Krogh Hansen og Maria Uhrenholt repræsenterer Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens i DM i SOSU Skills, hvor de kæmper mod fire hold fra andre Social- og sundhedsskoler landet over. Deltagerne har trænet hårdt og intensivt, og for Mie Krogh Hansen og Maria Uhrenholts vedkommende har især én træningsmetode vist sig ekstra effektiv. De har nemlig haft hjælp af frivillige figuranter fra Ældresagen, der har stillet op og ”spillet” ældre borgere med plejebehov.

” Godmorgen Anette, mit navn er Mie, og jeg skal hjælpe dig i dag”. Vi er i simulationslokalerne på Social- og Sundhedsskolens afdeling i Horsens, hvor Mie Krogh Hansen og Maria Uhrenholt netop er gået i gang med en god dags træning med to frivillige figuranter fra Ældresagen. Formålet er at blive endnu bedre til at imødekomme udfordringerne ved det kommende DM i SOSU Skills i weekenden. Men hvorfor øve med frivillige fra Ældresagen?

Mie Krogh Hansen ” Vi har også øvet en del med vores klassekammerater, underviserne m.fl., men at kunne øve med borgere, der har den samme alder og livserfaring, som dem vi kan møde ude i vores pleje- og omsorgsopgaver er guld værd. Vi får en super feedback, og jeg kan mærke jeg får rigtig meget med mig, som jeg kan bruge ved Skills”.

Og der er ingen tvivl om at de to deltagerne fra Social- og Sundhedsskolen Fredericia- Vejle-Horsens glæder sig til det ”går løs” i weekenden. Mie Krogh Hansen” Jeg glæder mig til at få lov at vise alt det vi har lært, både igennem vores uddannelse, og under træningen op til DM i Skills. Men jeg glæder mig også rigtig meget til at opleve de andre fag og stemningen. Det bliver vildt!”.

Begge deltagere har meget helt klare holdninger til hvorfor de har valgt at uddanne sig inden for sundhed, omsorg og pleje. Maria Uhrenholt ”For mig er det helt klart glæden ved at kunne gøre en positiv forskel for andre mennesker.
At kunne hjælpe med at flytte grænser for hvad en borger selv kan i hverdagen, samtidig med at der er ro og tryghed omkring det”.

Mie Krogh Hansen: ”Jeg har altid gerne villet arbejde med mennesker, og derfor var den her vej et godt valg.
Ofte kan det at lytte til en borger, der har det svært, gøre en kæmpe forskel. Når man går derfra og får et ”tak for i dag”, og et stort smil, så er det med til at bekræfte mig i, at jeg har valgt rigtigt. Min drøm er at blive Falckredder, men først skal jeg ud og arbejde som assistent. ”

Deltagernes to undervisere- Margit Grønbæk Hansen og Dorte Jørgensen, ser også frem til weekendens oplevelser. ”Mie og Maria er 100% klart til at gå på scenen i Fredericia i weekenden. De har haft en stor energi og motivation i træningen, samt kæmpe opbakning fra både klassekammerater, familie og venner og deres praktiksted hos ansættende myndighed. De har også haft virkelig stor glæde af at øve med de frivillige figuranter fra Ældresagen, så vi ser frem til at se dem på scenen i Fredericia. ”Mere information

Deltagerne fra Social- og Sundhedsskolen går på scenen i Messehal C i Fredericia første gang torsdag den 4. februar kl. 13.00. For mere information kontakt Skoleansvarlig for kommunikation og marketing Pernille Benzon på 40242212 eller peb@sosufvh



Gå tilbage