På café med skolen

Plakater fortæller om uddannelsesmulighederne på Social- og Sundhedsskolen.




Under overskriften ”Drømmer du om en dukke? – der kan det hele!” bliver der på toiletdørene sat fokus på Social- og Sundhedsskolens nye simulations-værksteder, hvor eleverne kan øve sig på dukker, der har puls, blod i årerne og kan tale.

Går du på café i Kolding, Fredericia, Vejle og Horsens de første uger af maj, vil du kunne få øje på plakater, der fortæller om de mange muligheder, en uddannelse på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens giver.

Under overskriften ”Drømmer du om en dukke? – der kan det hele!” bliver der på toiletdørene sat fokus på Social- og Sundhedsskolens nye simulations-værksteder, hvor eleverne kan øve sig på dukker, der har puls, blod i årerne og kan tale.

På plakaterne bliver der også gjort opmærksom på, at du som social- og sundhedsassistent har adgang til mere end 10 videregående uddannelser, blandt andet sygeplejerske, jordemoder, fysioterapeut, ergoterapeut og bioanalytiker.

Plakaterne vil kunne ses på 17 udvalgte caféer i de fire byer. I plastiklommer på plakaterne vil der være go cards, som du kan tage med og give videre til dine venner.



Gå tilbage