Politisk debatmøde kan øge valgdeltagelse blandt eleverne




Ved kommunalvalget i 2013 var stemmeprocenten blandt erhvervsskoleelever 20% lavere end blandt gymnasieeleverne. Dette tal mener LO Ungdom, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og Erhvervsskolernes Elev Organisation (EEO), at vi kan ændre markant på – til den positive side - i forhold til det kommende folketingsvalg. Derfor har de arrangeret en lang række debatarrangementer rundt omkring på landets erhvervsskoler, og den 16. juni kl. 10.00-11.00 er det på Social- og sundhedsskolen i Fredericia, at det ”går løs”.

 

 En række politikere fra de forskellige partier stiller op til debat på skolen og eleverne inddrages aktivt via sketches og afstemninger undervejs. Der vil være fokus på emner der optager eleverne i deres hverdag og hensigten er at flere elever skal blive bevidste om betydningen af at sætte et kryds ved valget den 18. juni.

For yderligere oplysninger kontakt Skoleansvarlig for kommunikation og marketing Pernille Benzon.



Gå tilbage