Rum til hygge i Vejle

Eleverne i Social- og Sundhedsskolens afdeling i Vejle har taget nyt uddannelsesmiljø i brug.




Wii videospilkonsol, dvd-afspiller, fodboldbord, hyggekrog med sofa og sækkestole, bøger og arbejdsbord.

Eleverne i Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens' afdeling i Vejle kunne fredag 28. marts 2014 indvie et helt nyt hygge- og arbejdsrum, som ligger i forlængelse af skolens bibliotek.

Baggrunden har været at give eleverne et hyggeligt rum, som de kan være i, og som appellerer til, at de bliver lidt længere på skolen. Det er meningen, at der på sigt skal holdes nogle fredagscaféer i rummet.

Der kom mellem 100 og 150 elever til åbningen plus undervisere, uddannelsesvejleder, pedel og kontorpersonale.

Uddannelsesleder i Vejle, Dorthe Skriver Bonderup, bød velkommen og sagde blandt andet:

"Vi har det rigtigt godt her i Vejle. Det viser alle trivselsundersøgelserne. De viser også, at vi har noget at arbejde med i hvert fald, når det gælder det fysiske miljø. Det har vi gjort. Der er sket lidt på alle etager, men den største forandring er vores nye hygge- og arbejdsrum, som vi vil indvie i dag. Der er blevet knoklet for at få det færdigt, og jeg håber, at I vil tage godt imod rummet, bruge det og passe rigtigt godt på det".

Efter velkomsten klippede elevrådsrepræsentant Sidsel Poulsen snoren til hygge- og arbejdsrummet, og fodboldbordet og de andre ting blev hurtigt taget i brug.



Gå tilbage