Skolemesterskaber i Skills




0l Den 25. august fra kl.12.00 til ca. 14.00 bliver der afholdt skolemesterskab i SOSU Skills i aulaen på Social- og Sundhedsskolen i i Fredericia. Deltagerne i årets dyst er Jonathan Seiersen Sommer og Nanna Grejsmark Foldsted Kejlberg fra Horsens afdelingen, samt Cathrine Sandvei Kjær og Betina Alice Munk fra Fredericia.

De fire deltagere arbejder sammen to og to og får 10 minutter til at forberede sig og derefter en halv time til at løse opgaverne. Det vindende hold går videre til Regionsmesterskabet i SOSU Skills, der finder sted den 2. oktober i Odense. Vinderne af det regionale mesterskab går videre til den store finale i DM i SOSU Skills, der finder sted i Bella Center i København den 8.-10. januar 2015. Kun ét vinderpar fra hver af de fem regioner går videre til DM i SOSU, der afholdes sammen med mesterskaber for de øvrige erhvervsuddannelser, der deltager i DM i Skills.


Kort om deltagerne

Fra Fredecia:

”Jeg valgte SOSU uddannelsen fordi der er en rigtig god kobling mellem teori og praksis, forklarer Cathrine Sandvei Kjær, der deltager på Fredericiaholdet i SOSU Skills.  ”Det er meget vigtigt for mig, at der er lagt perioder ind med praktik, for selvom jeg godt kan lide at læse og være på skolen, så er det også godt at få afprøvet ens færdigheder i virkeligheden. Min plan er at læse videre til sygeplejerske -og det giver uddannelsen jo god mulighed for”.

Betina Alice Munk har oplevet hård sygdom i den nærmeste familie. Det fik hende til at vælge  en pleje- og omsorgsuddannelse. ”Jeg synes, det er tilfredsstillende at gøre en forskel for andre mennesker og jeg glæder mig til at komme ud og bruge min uddannelse. Jeg har ikke umiddelbare planer om at læse videre efter jeg er færdig med assistentuddannelsen, men man ved jo aldrig” siger Betina. 

Både Betina og Cathrine glæder sig til skolemesterskaberne i SOSU Skills, og ser det som en god ballast i forhold til en senere eksamen. ”Det er jo en læringsproces og også en god mulighed for en personlig udvikling” forklarer Betina. ”Ja, det betyder ikke så meget om vi vinder eller taber” supplerer Cathrine. ”Det er spændende at være med og værd at bruge tid på”.


Fra Horsens:

”Jeg kedede mig i gymnasiet – fag som latin f.eks. kunne jeg ikke rigtig se en mening med. Men så startede jeg på SOSU skolen, og her kunne jeg bruge det latinske til i praksis – og så gav det mening”, fortæller Nanna Grejsmark Folsted Kejlberg fra SOSU skills holdet i Horsens. Sammen med Jonathan Seiersen Sommer træner hun i øjeblikket flere gange om ugen frem imod skolemesterskaberne, som afholdes i Fredericia den 25. august. ”Jeg startede også på gymnasiet, fortæller Jonathan,  men jeg mærkede hurtigt  at det ikke var det jeg ville. Gennem forskellige jobs fandt jeg ud af at jeg var god til pleje- og omsorg, og jeg syntes det gav mening, forklarer Jontahan. Både Nanna og Jonathan er helt afklarede med hvad de vil bruge assistentuddannelsen til.  
Nanna vil læse videre til ambulanceredder, mens Jonathan vil være katastrofe- og risikomanager. Om årsagen til at deltage i Skills siger de begge ”Det er rigtig god øvelse og vi vil gerne være med til at skabe mere fokus på at SOSU uddannelserne er et rigtig godt valg. Uanset om man vil bruge sin uddannelse som springbræt til en videreuddannelse eller om man vil direkte ud og arbejde”

 Mød også deltagerne på vores Facebook side. 

Fakta om DM i Skills
DM i Skills er Danmarksmesterskabet for unge under 25 år inden for de erhvervsrettede uddannelser. I alt 48 forskellige fag er med til DM i Skills 2014. Se hele listen af fag samt programmet på www.skillsdenmark.dk

DM i Skills har også sin egen app til iPhone og Android, som kan hentes på dmskillsapp.dk 
 
For yderligere oplysninger
Hanne K. Madsen, Underviser, Skills koordinator og international koordinator
Hanne K. Madsen, mobil tlf: 20965468 eller Kommunikationsmedarbejder Pernille Benzon, mobil tlf.: 40242212 



Gå tilbage