To dage med innovation

Stole fik helt nye funktioner, da grundforløbseleverne i Vejle arbejdede med innovation.




Det blev til mange kreative løsninger, da eleverne på grundforløbet i Vejle skulle give stole nye funktioner.

I uge 11 havde grundforløbseleverne på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens' afdeling i Vejle i alt 12 timers innovation på skemaet, hvor det handlede om blandt andet kreativitet og samarbejde.

Eleverne blev præsenteret for forskellige oplæg og øvelser, der tilsammen var en mulighed for at løsne op og turde at tænke kreativt. Blandt andet skulle de med få og billige materialer fremstille forskellige ting som kort af grydesvampe og roser af kartoffelskræller.

Herefter fik de en blå stol, som de skulle forandre, og det kom der mange forskellige og anderledes løsninger ud af blandt andet en lampe, et socialt eksperiment, smykkestol, legestol, kørende dukkehus, bamse/gemmeting stol, grydeholder og krydderihylde med snoretræk.
 
Opgaverne stillede store krav til elevernes evner til samarbejde og at kunne indgå i og berige forskellige former for gruppearbejde – noget eleverne havde arbejdet teoretisk med forinden. Kompetencemålet med at kunne indgå i et etisk og respektfuldt møde med andre blev også prøvet af.



Gå tilbage