Simulationsbaseret undervisning

Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens er i front hvad angår brugen af simulation i undervisningen. Skolen har simulationspædagogisk centre på tre geografiske lokationer og er en del af Videnscenter for velfærdsteknologi Vestdanmark.

Hvad er simulation
Simulation er karakteriseret ved, at læring foregår ved praktisk øvelse og refleksion, der giver mulighed for koble teoretisk viden til praktiske færdigheder. Ofte er simulation baseret på en case med virkelighedsnære problemstillinger, som giver mulighed for at efterligne alle eller næsten alle væsentlige elementer af en situation fra praksis, så den opleves troværdig og realistisk. Dette kan hjælpe eleven til lettere at forstå og håndtere situationer, hvis en lignende situation faktisk udspiller sig i praktikken.

Hvorfor simulation
Metoden simulation er et pædagogisk redskab, der dels tilgodeser elevernes forskellige måder at tilegne sig et fagligt indhold på. Samt til at nå de faglige mål og elevernes personlige læringsmål. Med simulation kan man opstille relevante situationer, og vi kan designe scenarier præcist efter elevens læringsmål. Dette kan give underviseren mulighed for at vejlelede eleven, i et læringsmiljø hvor der er tid og ro til at reflektere.

Hvordan simulation
Simulation består altid af tre faser: briefing (forberedelse), scenarie (praktisk øvelse) og debriefing (refleksion). Det er en pædagogiske metode, hvor både beherskelsen af praktiske færdigheder og refleksion før handling, i handling og efter handlinger kan komme i spil.

Formålet med forberedelsesfasen er at forberede eleverne på, hvilke mål der forventes, at de når i undervisningen. Det er også her at scenen sættes og deres roller præciseres, så det er tydeligt for eleven, hvad der skal foregå i handlingsdelen, som er selve scenariet. I denne fase reflekterer eleven over hvilken viden der skal bringes i spil i situationen og hvordan den konkrete situation skal planlægges, og i hvilken rækkefølge plejeopgaver skal løses. Scenariet er elevens handlingsrum. I handlingsdelen er formålet, at eleven viser det, der blev planlagt. Efterfølgende foregår der en efterrefleksion med underviseren som facilitator og denne fase kaldes debriefing. Debriefingen handler om at få elever til at bearbejde den situation, de lige har oplevet. koble de udførte handlinger til elevens forudgående erfaringer og teoretiske viden.