Besøg i Velfærdshaven – tættere på praksis og fællesskab

Vi har haft fornøjelsen af at byde vores oplæringsvejledere fra Vejle Kommune velkommen på besøg i Velfærdshaven på toppen af Social- og Sundhedsskolen.

Det blev en spændende dag med mulighed for at se vores rammer, mødes på tværs og få indblik i det arbejde og den hverdag, der er en del af Velfærdshaven.

Oplæringsvejlederne spiller en vigtig rolle i vores elevers uddannelse. De er med til at skabe sammenhæng mellem skole og praksis og er med til at give eleverne en tryg og fagligt stærk start på deres arbejdsliv. Derfor er det også værdifuldt at mødes – ikke kun omkring eleverne, men også omkring vores fælles opgave: at uddanne dygtige og engagerede medarbejdere til fremtidens social- og sundhedsområde.

Tak til alle vores oplæringsvejledere for jeres engagement, jeres faglighed og for at være med til at gøre en forskel for vores elever. 💚