Besøg på Sprogcenter Midt

For nogle starter en karriere i social- og sundhedsfaget på en uddannelsesmesse, med en personlig oplevelse eller via et forbillede. For andre starter den på en sprogskole.

I dag har 60 kursister på Sprogcenter Midt haft besøg af os. Der var mange gode spørgsmål om vores uddannelser, og det var en ren fornøjelse at være gæst. Vi håber, vi ser mange af dem igen på gangene på vores skole i Horsens.

En stor tak til Olga, en af vores flersprogede elever, som var med os og fortalte om sine oplevelser med uddannelserne og faget.