EUX - CAMP den 24.-25. november 2021

Drømmer du om en sundhedsfaglig karriere?
Interesserer du dig for sundhed og kan du lide at have med mennesker at gøre? Vil du gerne blive student og få en erhvervsuddannelse på én gang?


Tilmeld dig vores gratis EUX camp 24.- 25. november 2021 i Vejle og bliv klogere på EUX Velfærd uddannelsen.

På EUX campen får du mulighed for, at opleve hverdagen på både Social- og sundhedsskolen og Vejle tekniske gymnasium, hvor dele uddannelsen til EUX Velfærd foregår.

Campen er for dig, der går i 9. og 10. klasse i Horsens, Hedensted, Vejle, Fredericia eller Kolding kommune. Under campen vil du møde og snakker med nuværende EUX-elever. De vil fortælle om deres uddannelsesvej og om, hvordan det er at være EUX-elev på Social og sundhedsskolen.

Ud over besøg på Vejle tekniske Gymnasium, vil du få mulighed for at besøge et plejehjem, så du kan se SOSU-uddannelsen i praksis. Du vil også opleve undervisning i vores plejestue.

Socialt samvær skal være i højsædet, og der vil derfor være masser af sociale aktiviteter og fællesspisning, ligesom dine forældre også inviteres på besøg til kaffe og rundvisning på dag 2.

Praktisk info om campen
Hvornår?
24.- 25. november 2021.
Hvor?
Social- og sundhedsskolen i Vejle -Vestre Engvej 46 A

Pris?
GRATIS – Social og sundhedsskolen FVH sørger for mad under hele campen.

Sådan tilmelder du dig:
Du tilmelder dig ved at klikke på dette link og udfylde formularen. Er der spørgsmål kan du kontakte Helle Mølgaard Nielsen hmn@sosufvh.dk eller 4024 2202


SENEST den 1. november 2021.
Vi glæder os til at møde dig og vise dig en spændende uddannelse.